Senest

Hej! Jeg hedder Jesper, og jeg har startet denne blog, fordi jeg har en masse forskellige tanker om computerspil – deraf navnet på bloggen – som jeg gerne vil udforske på skrift og dele med andre. Det er det korte af det lange. Hvis computerspil ikke er noget for dig, så er du formentlig gået ind ad den gale dør – og fortsat god dag til dig så!

Det lidt længere af det korte (nu hvor du alligevel læser videre – fedt!) er, at jeg mener, at computerspil er noget, vi generelt taler for lidt om. Og hvis vi taler for lidt om dem, må det være, fordi vi ikke tænker i tilstrækkelig grad over dem til at begynde med – igen, derfor denne blog.

Jeg er vokset op i 90erne med Nintendo, PC og Playstation, spil har altid været en del af mit liv, og ligesom mine oplevelser med alt muligt andet af det stof, vores kultur er lavet af, har også mine spiloplevelser været med til at forme mig, min smag, mit verdensbillede, min kulturelle referenceramme osv. Det giver sig selv, at det, man bruger sin tid på, hvad end det så er, skaber den man er, og den man bliver.

Men måske netop fordi jeg er vokset op med spil som en naturlig del af livet, er det først i løbet af de senere år, at jeg er begyndt at undre mig over, hvad et spil i grunden er. På intet tidspunkt op igennem min skoletid og min uddannelse er jeg blevet bedt om at forholde mig kritisk, reflekteret eller analytisk til et computerspil. Det vil jeg på en måde prøve at rette op på med denne blog – primært for min egen skyld, men også for dem, der end måtte læse med.

Efter det gik op for mig, at jeg intet teoretisk og kun meget lidt historisk vidste om det medie og den hobby, der havde haft så væsentlig en plads i mit liv altid, begyndte jeg at lægge controlleren fra mig og i stedet læse bøger om spil. Mest essaysamlinger, men også en del akademisk stof. Det, som mange gamere ikke er klar over, er, at der faktisk efterhånden findes masser af god faglitteratur om spil derude – litteratur, der kan få os til at tænke ikke bare over spillene, men også med spillene.

Nogle af højdepunkterne i min læsning, som jeg håber på også at kunne skrive lidt om her på siden, har bl.a. været Ian Bogosts How to talk about Videogames (2015) – en no-brainer for en nystartet spiltænker som mig selv – og Tom Bissells gonzojournalistiske Extra Lives (2010). Begge er fyldt med reflekterede, velskrevne, ofte morsomme og altid indsigtsrige essays om nogle af de mest bemærkelsesværdige udgivelser og spilserier i moderne tid – lige fra det idiotiske iPhone-hit Flappy Bird til kitschede Resident Evil og videre til subtile indiespil som flOw og Braid. Men også mere teoretiske værker såsom Soraya Murray’s On Videogames – The visual politics of race, gender, and space (2018/2021) og Alfie Bown’s The Playstation Dreamworld (2017) har gjort kæmpe indtryk, sådan som de akademiserer og intellektualiserer nogle af de mest populære spil fra nyere tid.

Jeg har i skrivende stund en del andet på hylden, som jeg kun har læst dele af eller slet ikke er begyndt på, og lige nu læser jeg noget helt tredje (og så alligevel måske ikke?), nemlig danske Josefine Klougarts essay Efter naturen (2023) om malerkunstens forhold til virkeligheden op gennem de seneste par århundreder.

Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle dig, hvad du konkret skal forvente at finde her på siden, udover at mine indlæg i reglen vil tage computerspil som omdrejningspunkt. Ligesom mit tekstmateriale og mine ideer er siden også under udvikling. Visuelt og funktionelt vil den nok forandre sig med tiden, efterhånden som der kommer med indhold. Stay tuned! 🙂